Kommuner får vetoret mod kystnære vindmøller: borgere skal kunne gøre indsigelse

I fremtiden kan kommunerne nedlægge veto mod vindmøller inden for 15 kilometer fra kysten.

21 havvindmøller ved Vesterhav Nord vil formentlig begynde at blive sat op i løbet af 2019. (Foto: © PlanEnergi)

Fremover kan lokal modstand stoppe kystnære havmølleparker. Kommunerne får nemlig vetoret over for møller ud til knap 15 kilometer fra kysten.

Det er planen med et nyt lovforslag, som ventes vedtaget i Folketinget efter sommerferien. Det er færdigforhandlet med bred politisk opbakning.

- Vi ønsker, at borgere, som bliver berørt af kystnære vindmøller i fremtiden, får mulighed for at gøre indsigelse. Forstået på den måde at kommunerne taler borgernes sag, siger Venstres energiordfører Thomas Danielsen til DR Midt & Vest.

Det skal ske ved, at de lokale kommuner fremover får en vetoret overfor vindmøller inden for otte sømil fra kysten. Det svarer til 14,8 kilometer.

Ændrer ikke ved kæmpe vindmølleparker i Vestjylland

Den nye vetoret får - hvis den bliver vedtaget - imidlertid ingen indflydelse på de omstridte vindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord i Ringkøbing-Skjern Kommune, som allerede er vedtaget i Folketinget, fastslår Thomas Danielsen.

Det er kun ved de såkaldte open door-projekter, hvor et privat selskab ønsker at opstille møller på havet, at kommunerne fremover får vetoret.

- Det er der et bredt flertal for i Folketinget, siger Thomas Danielsen, som også er formand for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

I princippet vil den nye lovgivning ikke forhindre, at politikerne i fremtiden kan beslutte at lave vindmølleparker tilsvarende dem i det vestjyske.

- Men vi politikere går altid i dialog med lokalsamfundene. Det gjorde vi også med Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. I Ringkøbing-Skjern Kommune var der dengang også lokal opbakning i byrådet, fortæller Thomas Danielsen, og det er den dialog, de nu vil sikre ved at give kommunerne vetoret ved de private havvindmølleparker.

- Ved open door-udbud er det lidt "det vilde vest", for der har vi ikke politisk styring. Men nu går vi ind og stiller krav om, at de skal i dialog med de kommuner, som er berørt, og det fremtvinger vi ved at lave vetokravet, siger Thomas Danielsen.

Beboer: Dobbeltærgerligt, det rammer os som de sidste

Dermed hjælper det ikke de mange utilfredse beboere i nærheden af de to projekter Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, som ligger mellem fire og ti kilometer fra kysten.

- Det er dobbeltærgerligt, at vi er de sidste, der bliver ramt af det her. Der er ikke nogen kommuner, der ved sine fulde fem kunne finde på at sige ja til det her fremadrettet, siger beboer Jens Kaasgaard, som lige nu har en sag liggende hos Taksationsmyndigheden, der skal vurdere et eventuelt værditab af hans ejendom.

Op mod 600 naboer til Vesterhav Nord og Vesterhav Syd har fået godkendt anmeldelser om værditab på deres ejendomme på grund af møllerne. Det er den hidtil største sag om værditab på vindmøller herhjemme.

Sagerne er netop startet hos Taksationsmyndigheden, men afgørelserne ventes tidligst engang i efteråret.

Vindmøllepark Nord og Syd er politisk besluttet, og hvis det stod til Venstre, blev vindmølleparkerne ikke til noget i sin nuværende form.

- I Venstre ville vi gerne droppe de to projekter og lave en nyt udbud, så de to mølleparker kom længere ud i vandet. Men det er der ikke politisk flertal for i Folketinget, og derfor bliver de to kystnære mølleparker en realitet, konstaterer Thomas Danielsen.